Du har én sætning til at fange folks interesse. Eller en overskrift.
Ok, nogle gange har man lidt flere, men som regel er det en rigtig god idé at få publikum med fra starten, hvad enten man skriver reklamer, artikler, eller festtaler. Og når man prøver at overbevise en potentiel kunde, skal ordene vælges med omhu.
Det er ikke nogen helt enkel kunst. I Politiken faldt jeg over filmomtalerne, som på meget lidt plads skal forklare, hvorfor man skal bruge sin aften på en film. Der var mildt sagt forskel på, hvor spændende filmene blev præsenteret.
The Bourne Ultimatum
“Jason Bourne er tidligere CIA-snigmorder med hukommelsestab og farlige fjender.”
Dette er tredje film om Jason Bourne, der i forvejen er et kendt brand inden for actionfilmen, så titlen alene kunne nok sælge denne film. Men næste sætning gør det faktisk også meget godt. Ordene ‘CIA-snigmorder’ og ‘farlige fjender’ signalerer i hvert fald action. Nogle gange er det rigeligt til fredag aften.
The Ladykillers
“En sød, ældre dame lejer et værelse ud til en høflig midaldrende herre, og hun giver ham med glæde lov til at spille kammermusik på værelset sammen med nogle venner.”
Lut, citar og hornmusik. Måske havde det været en bedre taktik at nævne, at den høflige midaldrende herre har til hensigt at røve det nærliggende kasino?
How to Lose a Guy in 10 Days
“Den succesfulde kvindebladsjournalist Andie kommer på en hård opgave.”
En foromtale, der nok får hovedpersonen i centrum, men ikke rigtig sælger varen. Det er titlen faktisk meget bedre til, for hvem er fyren egentlig? Og hvorfor skal hun af med ham?
How to Lose Friends and Alienate People
“Den excentriske bladudgiver Sidney Young er muligvis mediebranchens mest irriterende og mest uheldige mand. Alligevel lykkes det ham at få job som journalist på det glitrede fashionable newyorker-magasin Sharp’s.”
Efter min mening dagens bedste formtale. Vendingen ‘mest irriterende og uheldige mand’ står i fin kontrast til ‘glitrede fashionable newyorker-magasin’, så der trækkes en konflikt op fra starten. Den slår også IMDB’s omtale: “A British writer struggles to fit in at a high-profile magazine in New York.”
1939
“I 1939 lever den aristokratiske Alexander Keyes og hans hustru Maud et idyllisk liv på deres storslåede landsted sammen med børnene Ralph Celia og den ældste adopterede datter Anne.”
En film der ikke alene er fuld af idyl. Den er også storslået og aristokratisk. Jf. titlen kunne der måske være en krig under opsejling, og hvem ved, måske lurer en konflikt i familien? Men det lader vi være usagt, for folk skulle jo nødig skifte over på kanalen…
Skrevet d. 02/09 2013